Da Danmark i 1864 tabte krigen mod Tyskland, blev Skamlingsbanken, som nu lå lige nord for den nye grænse, til et mindested. Granitstøtten, der året før var rejst på Højskamling til minde om danskhedens forkæmpere, men bortsprængt af preusserne under krigen, blev 1866 genrejst. Med sine skrammer og skår nu et sigende symbol for det tabte land sydpå.
I de følgende årtier kom mindesmærkerne til. Rejst over betydelige personer og begivenheder i den sønderjyske sag. Det første for Grundtvig i 1884, det sidste efter genforeningen i 1920, hvor den nuværende grænse blev fastlagt.

Talerstolen blev opført i 60-året for det første Skamlingsbankemøde og udtrykker i ord og billeder kampen for modersmålet. Det sidste store folkemøde fandt sted i juni 1945, hvor op mod 100.000 samledes for at fejre befrielsen.
På Højskamling står også  Danmarks højeste flagstang, hvor der dagligt flages med splitflag.
Neden for Højskamling har modstandsbevægelsens Region III rejst en klokkestabel til minde om faldne fra Syd- og Sønderjylland. Fra klokkerne lyder hver dag tonerne fra “Prins Jørgens March”, der var kendingsmelodi for de dansksprogede radioudsendelser fra BBC under krigen.