Skamlingsbanken er ikke blot
et smukt udsigtspunkt. Den
fortæller også vigtige træk
af Danmarks historie, særligt
om 1800-årenes sønderjyske
sag i Slesvig. Siden 1843 har
stedet været et folkeligt og
nationalt samlingssted.
Slesvig og det sydligere Hol-
sten var førhen hertugdøm-
mer. Slesvig under den dan-
ske krone, Holsten med tysk
tilknytning. Grænsen til kon-
geriget gik ved Kongeåen,
og Skamling lå således i det
nordlige Slesvig/ Sønder-
jylland.
Efterhånden blev Holsten
dominerende, og det danske
sprog blev trængt. I begge
hertugdømmer var admini-
strationssproget tysk, men
mange sønderjyder holdt fast
i det danske sprog.
Konflikten skærpedes, da en
slesvig-holstensk embeds-
mand i 1830 krævede en
fri forfatning for begge
hertugdømmer, adskilt fra
Danmark. Sønderjyder, der
ønskede at bevare tilknyt-
ningen til Danmark, svarede
igen ved at kræve dansk som
administrationssprog i de
sogne, hvor man talte dansk
i skole og kirke.
Det efterkom kong Chr. 8.
i 1840 med det såkaldte
“sprogreskript”. Til minde
herom købte en kreds af
sønderjyder Skamlings-
banken som mødested for
danskheden, og 18. maj
1843 holdtes den første af
mange sprogfester på
Skamlingsbanken.