Da Danmark i 1864 tabte
krigen mod Tyskland, blev
Skamlingsbanken, som nu
lå lige nord for den nye
grænse, til et mindested.
Granitstøtten, der året før
var rejst på Højskamling
til minde om danskhedens
forkæmpere, men bort-
sprængt af preusserne under
krigen, blev 1866 genrejst.
Med sine skrammer og skår
nu et sigende symbol for det
tabte land sydpå.
I de følgende årtier kom
mindesmærkerne til. Rejst
over betydelige personer
og begivenheder i den
sønderjyske sag. Det første
for Grundtvig i 1884, det
sidste efter genforeningen i
1920, hvor den nuværende
grænse blev fastlagt.
Talerstolen blev opført
i 60-året for det første
Skamlingsbankemøde og
udtrykker i ord og billeder
kampen for modersmålet.
Det sidste store folkemøde
fandt sted i juni 1945, hvor
op mod 100.000 samledes
for at fejre befrielsen.
På Højskamling står også
Danmarks højeste flagstang,
hvor der dagligt flages med
splitflag. Neden for Høj-
skamling har modstands-
bevægelsens Region III rejst
en klokkestabel til minde om
faldne fra Syd- og Sønder-
jylland. Fra klokkerne lyder
hver dag tonerne fra “Prins
Jørgens March”, der var
kendingsmelodi for de
dansksprogede radioudsen-
delser fra BBC under krigen.